Racestandard
GRØNLANDSHUND
FCI Standard Nr 274
(ORG 25.03.2003)
FCI 5 MAJ 2003
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
Oprindelsesland:
Grønland.
Anvendelse:
Slædehund.
Klassifikation:
FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type),
Sektion 1 (Nordiske slædehunde).
Uden brugsprøve.
Historie:
Grønlandshunden er en af verdens ældste hunderacer og har i umindelige tider været eskimoernes transport- og jagtredskab. Brugsegenskaber som robust styrke, nøjsomhed og udholdenhed har været afgørende for udvalget af avlsdyr, selv om også ønsket om et smukt eksteriør har spillet en rolle. Grønlandshunden er med sin robuste natur især en hund for friluftsmennesker. Den er en udmærket hund for den, der synes om at vandre i skov eller fjeld, hvor hunden trækker eller bærer en last.
Helhedsindtryk:
En meget stærk polarspids, bygget til udholdende og strengt arbejde som slædehund under arktiske forhold. Der tillades nogen variation i størrelsen, så længe arbejdsevne og harmoni ikke påvirkes.
Proportioner:
Kropsbygningen er kort rektangulær. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som ca 10 til 11. For tæver tillades lidt større kropslængde.
Temperament:
Racens mest fremtrædende karakteregenskaber er energi, mental styrke og uforfærdethed. Den er en passioneret og utrættelig trækhund. Over for mennesker, også fremmede, optræder den venligt, og i rollen som arbejdshund føler den sig ikke tæt knyttet til et bestemt menneske. Den egner sig ikke som vagthund. Ved jagt på sæl og bjørn viser den et stærkt jagtinstinkt.
Hoved:
Skalle:
Skallen er bred og svagt hvælvet, bredest ved ørerne.
Stop:
Tydeligt stop, men ikke skarpt markeret.
Næse:
Stor og mørk; følger pelsens farve, ofte leverfarvet hos hunde med rødgylden pels. Kan være kødfarvet om vinteren (snenæse).
Næseparti:
Kileformet og kraftigt, bredt ved roden og gradvist aftagende udefter, men ikke spidst. Næseryggen er lige og bred, helt fra stoppet til næsen.
Læber:
Tynde, stramme læber, der slutter tæt til de særdeles kraftige tænder.
Kæber, bid:
Kraftige kæber med regelmæssige, sunde og stærke tænder. Saksebid.
Øjne:
Foretrækkes mørke, men accepteres svarende til pelsfarven. De er let skråtstillede og hverken dybtliggende eller udstående. Udtrykket er frimodigt og frygtløst. Øjenrandene er tætsluttende.
Ører:
Ret små, trekantede, med rundede spidser og båret stift opretstående. Ørerne er meget bevægelige og udtryksfulde ved deres stilling.
Hals:
Meget stærk og temmelig kort.
Krop:
Stærk og ret kompakt, kun en smule længere end skulderhøjden.
Ryg:
Lige ryg, bred lænd og let faldende kryds. Overlinien er vandret eller ganske let faldende.
Bryst:
Dybt og bredt, rummeligt, men ikke tøndeformet.
Bug:
I linie med underbrystet; let optrukken bug kan dog tillades.
Hale:
Højt ansat, tyk og busket. Den bæres i en bue eller blødt oprullet over ryggen.
Lemmer:
Forpart:
Set forfra er forbenene helt lige, med kraftig muskulatur og svær knoglebygning.
Skuldre:
Moderat tilbagelagte.
Overarm:
Lige og stærk, noget kortere end skulderbladet.
Albuer:
Slutter tæt til kroppen, men er frit bevægelige.
Underarm:
Lige og stærk.
Håndrod:
Stærk og elastisk.
Mellemhånd:
Stærk og spændstig, kun let skråtstillet.
Forpoter:
Ret store, kraftige og rundede, med kraftige kløer og trædepuder.
Bagpart:
Set bagfra er bagbenene helt lige. Meget muskuløs bagpart med kraftig knoglebygning. Moderat vinkling.
Lår:
Kraftige og meget muskuløse.
Haser:
Brede og stærke, moderat vinklede.
Bagpoter:
Som forpoterne.
Bevægelse:
Et effektivt, harmonisk, flydende og ubesværet trav er af største vigtighed for en slædehund. Hunden bør i udstillingsringen føres i løs line i et moderat trav for at vise god rækkevidde i forparten og godt fraskub fra bagparten. Set forfra i skridtgang træder en Grønlandshund ikke i eet spor, men efterhånden som farten øges, hælder benene gradvis indefter, indtil sporet ligger på en lige linie.
Pels:
Hårlag:
Dobbelt pels, dvs en blød, tæt underuld og en yderpels af et tæt, lige og groft hårlag uden krøl eller bølger. På hoved og ben er pelsen ret kort, på kroppen længere og mere fyldig. Pelsen er lang på undersiden af halen og får den til at virke busket.
Farve:
Alle farver er tilladt, ensfarvede såvel som flerfarvede, undtagen albinoer, som skal diskvalificeres.
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner 60 cm og derover, tæver 55 cm og derover.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• Spinkel knoglebygning.
• Lavtstillet.
• Skyhed.
Alvorlige fejl:
• Lang og blød pels.
• Ørerne bløde, ikke stift opretstående.
Diskvalifikation:
• Aggressivitet eller overdreven skyhed..
• Albinisme.
• Øjnene af forskellig farve.
• Blå øjne eller glasøjne.
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl